Hvorfor skal man altid have sygesikringsbeviset med?

Når du ankommer til lægehuset, skal dit sygesikringskort registreres ved at blive kørt igennem vores kortlæser.

Dette har 2 funktioner:

1: Når du har kørt kortet igennem, bliver det automatisk registreret i vore EDB-system. Vi kan således se at du er kommet. Derfor er risikoen for at du bliver "glemt", fordi vi ikke har bemærket at du er ankommet, mindre.

2: Når kortet er registreret i EDB-systemet, kan sygesikringen se at du har været her. Dette er deres kontrol af os. Hvis for mange ikke får registreret deres besøg her, vil vi ikke blive honoreret for vores arbejde.

Når kortet køres igennem kortlæseren, skal der lyde 2 bip-lyde og den orange lampe skal lyse. Sker dette ikke da kontakt sekretæren for hjælp. Kan hun heller ikke få kortet til at blive registreret, vil hun markere i systemet at du er kommet.